Om mig
Uddannelse og baggrund
Jeg er Autoriseret Psykolog under dansk psykolognævn. Jeg har klinik på Christianshavn Torv og på Frederiksberg, min baggrund er dansk /norsk, og jeg har, udover 5 års uddannelse på Københavns Universitet, også 2 års efteruddannelse I krisepsykologi.
Jeg har en bred arbejdserfaring, med roller I arbejdslivet – fra ufaglært til leder og direktør. Ved siden af mine erfaringer på arbejdsmarkedet har jeg også været på fredsbevarende opgaver i krigszoner, og jeg har stor erfaring med internationale opgaver. Jeg har I den forbindelse haft psykolog opgaver i forhold til hjemvendte danske soldater samt klienter, der har fået asyl i Danmark.
De fleste af mine klienter er dog borgere i Storkøbenhavn der har været udsat for arbejdsrelateret stress eller stress i forbindelse med voldsomme hændelser såsom ulykker.
Psykologisk metode
Den metode jeg anvender i det terapeutiske forløb afhænger af, hvilke problemer klienten møder op med. Jeg er kognitiv i min psykolog tilgang, men der er problemstillinger, der er bedre løst med en narrativ eller psykodynamisk tilgang.
Jeg praktiserer i høj grad at lytte til klientens særlige problemstilling og behandler med dels en erfaringsbaseret tilgang og en teoretisk tilgang. Det er altid hos klienten at arbejdet foregår og forandringen sker. Det er mit bidrag at komme med nye indgangsvinkler til problematikken og guide klienten til at tænke på nye måder om problemerne, måder der løser op for nye muligheder og løsninger.
Min virksomhed
Min virksomhed PsykologCare er fysisk beliggende på Christianshavns Torv og på Frederiksberg. Jeg er en del af et større netværk. Vi er universitetsuddannede psykologer i Danmark, Norge og USA med lang erfaring inden for stresshåndtering og stressforskning fra såvel private som offentlige virksomheder. Vi er også baseret på andre faggrupper – eksempelvis inden for helsesektoren og den merkantile verden. Jeg samarbejder med forskningsmiljøer i ind- og udland om stressforskning, udvikling af viden og praksisformer, der skaber resultater.
Jeg samarbejder desuden med virksomheder, der arbejder med udvikling af mennesker og organisationer. Jeg har arbejdet med teambuilding og humanitær indsats samt med ex-pats i udlandet. Jeg har haft opgaver i Norge, England, Frankrig, Jugoslavien Spanien, Thailand, USA. Irak og Sydamerika, hvor jeg har erfaring fra krigs- og katastrofeområder.
Øvrige aktiviteter/links
Psykologcare kan tilbyde at udføre krise håndterings- opgaver i Danmark og internationalt.
Blandt vores tidligere kunder er:
- Røde Kors
- Politiet
- Militæret
- Katastrofe beredskabet
- Fødevarer butikkerne Irma
- DSB
- Rederiet DFDS. Lauritsen
- Hjemmeplejen
- Jobcenter KBH
- Siemens
- A.P. Møller-Mærsk
- CEPOS Tænketanken
- HK
- Novo Nordisk
- Syntex
- Københavns kommune
- Det kongelige teater
- Coca Cola
- Danish industry, New York
- TWBA\ Chiat\ Day Los Angeles